Leg

I bogen Digital dannelse bliver det beskrevet at der er mange holdninger til hvad leg er, og hvad leg og læring har med hinanden at gøre, alt efter om man ser det ud fra et kulturelt perspektiv eller et funktionelt perspektiv.

I et funktionelt perspektiv ses leg som et middel til læring.
"I Leg og lær, (Ministeret for Familie- og Forbrugeranliggenders guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud 2004), står der at "Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaringer""(Digital dannelse, af Lotte Nyboe side 74). Det vil sige at leg er middelet til er nå målet som er læring.

Set i et kulturelt perspektiv ses leg som en aktivitetsform, der kan medføre læring.
Læringen ses i dette perspektiv som et middel til at være med i legen.
"Anskuet i et kulturelt perspektiv har leg således ingen nytte, men er noget i sig selv" (Digital dannelse, af Lotte Nyboe side 73).

I vores produkt har vi taget udgangspunkt i det funktionelle perspektiv, fordi vi gerne vil lære børnene noget med leg som middel til at opnå denne læring. Vores fokus er er at det de skal lære, skal de lære på en sjov måde.
Vores produkt et en regelstyrede leg. I en regelstyrede leg er der er nogle regler som ikke er til forhandling f.eks. som i et spil.

Hos vores målgruppe som er indskolingen forgår leg for det meste udenfor undervisningen, f.eks. i frikvartererne eller efter skole, i børnehave klassen kan der måske være legetimer. For børn i vuggestuen/børnehaven, er legen den dominerende aktivitetsform i hverdagen.
Selv om vores målgruppe ikke bruger lige så meget tid på at lege som førskolebørnene, leger de stadig udenfor skoletiden, og derfor tror vi at det er muligt at opnå læring igennem leg.

Kilde: Bogen, Digital dannelse, af Lotte Nyboe, 2009.