Vores sidste refleksion

Nu er vi stort set færdige med produktionen af vores brætspil. Det har været en proces, hvor vi har fået erfaringer i, hvordan man arbejder med en pædagogisk produktion og med en blog. Vi har haft engageret os i arbejdet med vores brætspil, som vi har udviklet hen ad vejen. Vi mangler nu at afprøve spillet med vores målgruppe, få tilbagemeldinger fra dem og gøre os nogle refleksioner samt evt. finjusteringer på baggrund heraf.


Arbejdet med bloggen ved siden af den almindelige undervisning og vores produktion har medført, at vi ikke har oplevet, der var meget tid bloggen. Det, at skrive en blog har været et nyt medie for mange af os, og vi har i gruppen diskuteret fordele og ulemper ved at processen med vores pædagogisk produktion:

Fordele:

- Alle har haft mulighed for at komme på bloggen både på skolen og hjemme, hvilket har givet en del frihed i forhold til samarbejdet, da vi både har kunnet arbejde med bloggen i fællesskab og alene.
-Ideelt set ville bloggen have fungeret perfekt, hvis vi havde brugt den som en form for logbog, der havde vist vores proces undervejs. Dette føler vi kun delvist har lykkedes, og vi tror, at det skyldes, at vi i et langt stykke tid skulle vænne os til det at blogge. Dette har medført, at der er kommet mange blogindlæg i den sidste del af processen, mens der var få i begyndelsen.

- Vi har lært nyt om det at blogge, dog mest teknisk viden.

- Der har været mulighed for, at vi frit kunne arbejde med bloggen, og vi har været glade for at der blev taget hensyn til arbejdet med bloggen i undervisningen. Der har heller ikke været et bestemt antal indlæg eller en bestemt form for indlæg, som skulle fremgå på bloggen.

- Mulighed for stor kreativitet på bloggen b.la. med hensyn til  layout

- At kunne følge med i de andre gruppers proces.

Ulemper:

- Vi føler ikke, at vi har fået så meget fagligt og teoretisk viden ud af blogskrivningen, og er enige om, at vi ville have fået mere ud af at skrive en faglig artikel eller en mindre opgave ved siden af arbejdet med produktionen.

- Vores eget engagement i bloggen har været medvirkende til, at resultatet ikke er blevet, som vi havde ønsket. Nogle foreslår derfor, at seminariet fremover lader det være en valgmulighed, om grupperne ønsker at lave en blog eller en opgave/ artikel eller lignende. 

- Vi har oplevet, at der har været meget lidt eller nærmest ingen opmærksomhed, tilbagemeldinger, dialog eller feedback på bloggen, hvilket har gjort, at vi til tider har haft svært ved at se meningen og formålet med bloggen, og vores incitament har været faldende på baggrund heraf.

- Den måde vi har arbejdet på, har vi oplevet som meget fri. Derfor har det til tider været svært for os at finde ud af, hvad og hvor meget vi skulle have med på vores blog, da vi ikke har haft en liste med ting som skulle indgå på bloggen. Det har derfor været udfordrende at holde en rød tråd gennem bloggen, og der har været lidt forvirring omkring, hvor teoretisk forankret vores blogindlæg skulle være.

- Det er vores oplevelse, at meget få har fulgt med i hinandens blogs, hvilket vi synes er ærgerligt, da det netop er en af formålene med at blogge. Vi har heller ikke selv været særligt aktive på de andres blog. Det tager vi selvfølgelig på os, men vi tror samtidigt det skyldes, at flere af os har følt at vi havde rigtig mange bolde i luften på en gang, og derfor har nedprioriteret det. Vi foreslår derfor at den pædagogiske produktion er bloggen i sig selv eller at der sættes en ramme op for hvor mange gange grupperne skal kommentere på en hinandens blog.

- Det skulle være et krav om at svarer tilbage på de kommentarer man får på ens blog.

Målgruppen

Vi har valgt en målgruppe, der befinder sig i de tidlige år af skolealderen. Vi har valgt målgruppen på baggrund af, at den oprindelig gruppe, før Jonas og Cebrail, specialiserede sig indenfor normal pædagogik, og dermed fokusere på børn, i modsætning til specialpædagogik der hovedsageligt fokusere på brugere.

Normal pædagogik er ikke bundet til små børn, men på baggrund af vores emne, kost og bevægelse, følte vi at det var vigtigt, at nå barnet i en tidlig alder. Denne metode bruges også i institutioner, der huser vores målgruppe. Navnlig sunde snacks og aktiviteter.

Her følger vores begrundelser, tanker og tilhørende formål og budskab med vores produkt:  

Det pædagogiske produkt:

Gruppen har valgt at konstruere et brætspil, der opfordre og instruere målgruppen til at spise sundere, og som samtidigt indvæver forskellige bevægelser.

Med vores målgruppe var det vigtigt at lave et simpelt spil, som viser denne enkle facts om kost, der er nemme at huske. Dette indkodes igennem en række infospørgsmål.

Spillet:

Mediet i spillet er selvfølgelig læring, og vi føler at vores spil, med lidt finansiel opbakning, ville kunne sættes i produktion. Dog er dette ikke noget vi har planlagt, men der er et marked, da de

eneste kost og bevægelses relaterede spil i produktion, på nuværende tidspunkt, fokusere på ALT For Damerne generationen, og er derfor for komplekse til vores målgruppe.

Budskab:

Budskabet i vores spil er enkelt. Nemlig at åbne målgruppens øjne om sundhed, og samtidig de konsekvenser en usund livsstil, kan have i de senere år. Dog involvere vi ikke de deciderede sygdomme, såsom diabetes og hjertekar sygdomme, da dette vil inspirere frygt og panik i vores unge målgruppe, hvilket vi ikke føler er pædagogisk korrekt. I stedet skabes en forståelse gennem et positivt og underholdende fælles tredje.

Afkodning:

Afkodningen af spillet er også lige til, hovedsageligt at målgruppen skal spise mere frugt og grønt, for at holde denne sund og frisk.

Virtuel firewall:

Firewallen er at et spil baseret på facts alene, hurtigt vil blive kedeligt og ensformigt. For at undgå dette, har vi indført bevægelsesfelter for at holde spillet kørende. Samtidig er vores spil også farverigt og regelsættet er lige til.

Vi har også lavet ”bombefelter” der holde spillet kørende længere, så informationen lettere bliver indlært.

Effekt:

Den ønskede effekt er, at målgruppen modtager simpel og forståelig viden, som de kan videregive til venner og familie. På denne måde vil budskabet gå vitalt og sprede sig til et større publikum.

Vi har på nuværende tidspunkt færdiggjort spillet og regelsættet, og mangler kun en finish før vi kan fremvise det til ferniseringen på onsdag. Dette har været lidt problematisk, da vi gerne vil have brættet lamineret, på baggrund af at vores målgruppe let kan spilde og grise spillepladen til, da denne på nuværende tidspunkt kun er lavet af nøgent pap.

Vi bliver muligvis nødt til at finde et alternativ, da det kun er industrielle lamineringsmaskiner, der kan laminere A3 flader.

Leg

I bogen Digital dannelse bliver det beskrevet at der er mange holdninger til hvad leg er, og hvad leg og læring har med hinanden at gøre, alt efter om man ser det ud fra et kulturelt perspektiv eller et funktionelt perspektiv.

I et funktionelt perspektiv ses leg som et middel til læring.
"I Leg og lær, (Ministeret for Familie- og Forbrugeranliggenders guide om pædagogiske læreplaner til alle dagtilbud og forældre med børn i dagtilbud 2004), står der at "Det pædagogiske personale skal støtte, lede og udfordre børns læring, som børnene er medskabere af. Læringen sker både gennem spontane oplevelser og leg samt ved, at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaringer""(Digital dannelse, af Lotte Nyboe side 74). Det vil sige at leg er middelet til er nå målet som er læring.

Set i et kulturelt perspektiv ses leg som en aktivitetsform, der kan medføre læring.
Læringen ses i dette perspektiv som et middel til at være med i legen.
"Anskuet i et kulturelt perspektiv har leg således ingen nytte, men er noget i sig selv" (Digital dannelse, af Lotte Nyboe side 73).

I vores produkt har vi taget udgangspunkt i det funktionelle perspektiv, fordi vi gerne vil lære børnene noget med leg som middel til at opnå denne læring. Vores fokus er er at det de skal lære, skal de lære på en sjov måde.
Vores produkt et en regelstyrede leg. I en regelstyrede leg er der er nogle regler som ikke er til forhandling f.eks. som i et spil.

Hos vores målgruppe som er indskolingen forgår leg for det meste udenfor undervisningen, f.eks. i frikvartererne eller efter skole, i børnehave klassen kan der måske være legetimer. For børn i vuggestuen/børnehaven, er legen den dominerende aktivitetsform i hverdagen.
Selv om vores målgruppe ikke bruger lige så meget tid på at lege som førskolebørnene, leger de stadig udenfor skoletiden, og derfor tror vi at det er muligt at opnå læring igennem leg.

Kilde: Bogen, Digital dannelse, af Lotte Nyboe, 2009.

Dannelse

Dannelse er en samfundsmæssig og kulturel proces, som finder sted med interaktion med andre mennesker og samfund. Ifølge Brostom & Hansen (2008) kan man inddele processen i fire kernepunkter:

1)   Egen virksomhed: Dannelse kan ikke påtrykkes fra voksen til barn, dannelse er noget man selv tilegner sig, da det er en udvikling af personligheden, dette har man vist længe inden for dansk pædagogik.   Der er først tale om dannelse når et barn frivilligt har tilegnet sig kundskaber,  som så er blevet en del af barnets personlighed.

2)   Ligeværdig dialog: Barnet skal føle sig som ligeværdig med pædagogen eller læreren og skal have plads til egne meninger og følelser, barnet skal ikke føres mod målet og gøres til et objekt, men pædagogen eller læreren skal lade barnet udfolde sig altså et anerkendelsesforhold

3)   At være forpligtet: Et barn der har fået større viden og indsigt, har flere muligheder og kan se tingene ud fra flere perspektiver, og dermed en større abstraktionsevne.

4)   Handling: Der er tale om dannelse når mennesket bruger sin viden i handling, hvilket vil sige noget der er tænkt over og taget en vurdering af.

Læring

(Har taget udgangspunkt i teksten Den didaktiske dimension, af Stig Broström og Mogens Hansen). 

I den kognitive psykologi skelens der mellem at have lært sig noget bestemt. En faktisk viden i form af bestemte færdigheder, eller bestemte kundskaber. Det kan f.eks. være dyr, cykler, ild, tal og så det, at have lært sig regler og metoder om, hvordan tingene fungere på hinanden med deres virkninger.Vi som menneske har en faktisk viden om ild, og en procedureviden om hvad der kan brænde, hvordan man skal omgås når der er ild tilstede og hvilke farer eller fordele det indebære.

En lidt anden skelen er mellem viden i form af færdigheder og begrebslig. Det betyder symbolsk viden. Det meste af det vi lære som praktiske færdigheder er f. eks at svømme, at løbe på rulleskøjter eller køre bil. Det er viden uden ord, og derfor kaldes ofte for tavs viden i modsætning til symbolsk viden. Symbolsk viden er, viden af tegn og symboler. Det kan f.eks. være verbale sprogs ord, billedsymboler og matematikkens symboler der kan indgå i samtale mennesker imellem.

 Den engelske filosof Gilbert Ryle, har påpeget betydningen af at skelne mellem de to former for læring på engelsk knowing that og knowing how.

Som pædagog og lærer, når de er sammen med børn over en længere periode f.eks. gennem hele deres børnehave tid, eller følger dem i børnehaveklassen og gennem resten af indskolings tiden, observere man løbende det enkelte barns forandringer. Man ser at barnet nu magter et socialt samvær, f.eks hvor barnet følger reglerne i en leg. Det kunne tidligere udbryde en konflikt med kammeraterne. Man ser også en glæde og stolthed hos barnet, når den selv kan noget og aktivt anvender nye kundskaber eller nye færdigheder.
Der er forskellige meninger om dette, nogle vil sige det er pædagogen eller læreren der har lært barnet det nye. Hvor der er andre der vil sige, at barnet aktivt har draget nytte af skolens eller børnehavens tilbud og udfordringer, hvor igennem barnet selv har lært sig det nye. 

Børn lære dog på forskellige måder. Det betyder for det første, at det enkelte barn har sin egen læringsstil, dvs. foretrækker visse måder at lære på. F.eks. nogle børn er mere auditive (lære ved at høre) hvor andre er mere visuelle (lære ved at se). Tilsvarende fortrækker nogle børn i skolen eller i børnehaven at understøtte deres egen læring ved at være motorisk mobile, mens andre trives ved at sidde "pænt" på stolen ved deres plads. Foruden den individuelle læringsstil kan der opstilles forskellige læringstyper eller læringsformer. Mest fremherskende (og udskældt)  er formentlig læring via direkte formidling, altså den forestilling at pædagogen og læreren via undervisning kan formidle kundskaber og færdigheder, normer og holdninger til barnet. 

Udover at lære ved at respondere på voksnes henvendelser, lærer børn også ved selv at være aktive.
Der er tre niveauer om børns selv aktive virksomheder:
1. Det kulturelle niveau (fokus på børns almene uformelle deltagelse i hverdagslivet)
2. Det sociale niveau (fokus på børns deltagelse i det sociale samspil)
3. Det individuelle niveau (fokus på det enkelte barns måde at tilegne sig nyt på og betegnes læring via deltagelse)

Didaktik

Didaktik handler om hvordan man lærer fra eller udfra sine omgivelser og på sammme måde lære fra sig, og man lærer ting på forskellige måder individuelt, for mange børn i 6-10 års alderen, er det en god ting at bevæge sig, opleve tingene eller røre ved tingene for at få sig et bedre indblik i tingene og herved en større forståelse.

Det gælder om at igennem spillet at få skabt interresse for kost og bevægelse for at give det enkelte barn et redskab til at kunne tilegne sig viden der for barnet nemt kan videre føres til venner og familie.
Det kan enten foregå igennem lukkede rammer hvor pædagogen styrer igangsætningen og der er klare regler for hvordan aktiviteten skal foregå så der ikke opstår tvivl om snyd og andet, eller også med mere åbne rammer og mulighed for at man kan slække lidt på reglerne for at vise hensyn/opnå et fælles bedste, dette gør sig ofte gældende hos de yngre og knap så konkurrence mindede børn.

Både det at have åbne og lukkede rammer har fordele og ulemper, men i vores tilfælde er det vigtigste at pædagogen har en forståelse for den brugergruppe der anvender spillet og ser om der er behov for åbne eller mere lukkede rammer for de børn der anvender spillet i tilfælde af om det er lidt ældre konkurrence mindede børn eller lidt yngre børn der spiller det for hyggens skyld.
For det vigtigste er at det er budskabet om kost og bevægelse der kommer frem.

Kommunikation

For at definere kommunikation bliver vi nødt til at kigge nærmere på begrebet selv.
Kommunikation består af fire søjler. Afsender, budskab, kanal og modtager. Formålet med kommunikation er at få et budskab frem. I vores tilfælde er vi afsendere af viden om kost og bevægelse. Vi sender dette budskab via en kanal som i dette tilfælde er vores spil. Spillet giver modtageren mulighed for både at lære, og at tilegne sig viden samt videregive denne ny fundne viden, og at give feedback. Vi ser eksempler på dette, når børn f.eks. har tilbragt et ophold på Julemærkehjemmet, og derefter videregiver deres kostråd og viden, til far og far.

Vi giver børnene en ny måde at opnå viden på, igennem et fælles tredje. Derudover vil vi forsøge at give dem en ny arena at danne nye sociale relationer igennem. Det kunne man f.eks. gøre ved at sætte dem sammen i hold, med andre de normalt ikke leger så meget med. Det er muligt det kun er en øjebliks dannelse af relationen, men det hjælper stadig børnene til at udvikle deres sociale kompetencer, og derved deres forståelse for andre og accept deraf.